Viser opslag med etiketten tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tanker. Vis alle opslag

torsdag den 16. februar 2012

Fyld den tønde med slik, tak!

Er simpelthen ikke til at skyde igennem idag, for troldeungen har været til tøndeslagning
og vandt en kæmpe pose slik for bedste udklædning!
han var klædt ud som den mindste af krigere,
Link fra spillet Zelda og hele kostumet var hjemmelavet se'følig :)


Troldefaren og mig syntes også det var ret underholdende, selvom vi var ved at fryse tæerne af.
De voksne fik også lov til at slå til deres egen tønde og her blev jeg kattedronning, selvom det ikke var mig der slog det sidste bræt ned, men sponsorgaven hertil var beregnet en kvinde, så ham der slog det ned gav gaven og den fornemmelige titel til mig :)

Mange steder idag er det sådan at der er sundt slik ( se frugt og tørre rosiner) i tønden og så skal man samtidig fordele det ligeligt mellem deltagerne, fis i en hornlygte, siger jeg bare.
Tønden skal være proppet med slik
til bristepunktet og ungerne skal kaste sig
over indholdet så snart bunden ryger.
Og det gjorde de her og det var fantastisk fornøjeligt!
Det bedste var alle de seje teenagedrenge og piger som kom med slik til troldeungen og spurgte om han ville ha noget...for unger kan sku da godt finde ud af at deles selv om de ikke skal!.
Troen på menneskeheden er genoprettet!

mandag den 19. december 2011

er der nogen der har tisset på din sukkermad?

Error 404....
nej jeg er ikke helt forsvundet, men de sidste mange uger har troldefar diskuteret med sin fagforening ( tror HK bruger sneglemail istedet for duer..) hvilket har gjort vi har levet af en pædagogløn
( og det er ikke grundet høj hyre folk vælger at uddanne sig til gok),
derfor er kreativiteten blevet lagt et helt andet sted end den plejer :)
nu her idag er vi kommet helskindet ud på den anden side og troldefaren har fået penge på lommen, og så kan I nok tro at der aligevel bliver jul i den lille troldehule.

I tider med modgang må man godt råbe sgu og fanden en gang imellem syntes jeg
( bare ikke når troldeungen hører det, han øver sig nemlig rigtig meget på at sige det vi siger for tiden!) så jeg har fundet nogle pick-me-ups og fanden-i- voldske godbider til jer:




og lige for god ordens skyld:
og min favorit:
Go vind til alle jer derude som endnu mangler at bringe julestemningen i hus

lørdag den 19. november 2011

When I feel the spirit moving

I det inderste af den store stad, på Fredriksberg Allé, et spytklat fra Vesterbrogade
ligger et tempel, ja sådan hedder det, Templet.
Her har jeg været hele dagen idag og det var alt andet end kedeligt.
Og hvad har jeg så lavet der så langt fra min hjemstavn, spørger du nok...
jeg har tabt ihvertfald 10 kg.
Ikke rundt om maven selvom det nok et tiltrængt, men 10 kg lettere er jeg aligevel blevet, se de er faldet af mine skuldre og jeg har sunget dem væk.

Selv syntes jeg nu nok, at jeg ikke er nogen særlig gudsfrygtig kvinde og tror hverken på engle eller dæmoner, men jeg tror på mig, og i noget tid har jeg været væk fra mig selv
og har glemt at stole på mit eget værd, men idag huskede jeg hvem jeg var.
Måske det blir en smule sentimentalt men dette er linierne fra een af de sange
der fik mig til at gi slip på al møje og besvær og trække vejret lidt lettere:

I know you have been hurt
Many times before
I see the pain you hide inside
I know that you are scared
Of what tomorrow brings
But take me by the hand
You are
My precious one
 
Chorus
You are someone worth loving 
You are someone worth holding 
You are wonderful to me
You are more than amazing
You are worth more than angels
You are everything to me

I know you have been hurt
The ups and downs of life
Made you wonder who you are
I know that you are scared
That you will walk alone
But take me by the hand
You are
My precious one

Bridge
I will be your shelter in the storm
I will give you strength to carry on
I will never leave you on your own
Let me tell you who you are to me

Smukt ikke :)

Manden bag denne sang ( som hedder You are) og workshop er noget af en Gospel-guru
( kæresten min siger dog han har forkert hudfarve til at være gospelguru :))
Men med sit vindende væsen, dybfølthed og humor
går han lige i hjertet på de fleste ( læs: forstadsfruer især:)
og så har han en fantastisk evne til at få folk til at yde deres ypperste.
Manden er ham her og allermest kendt er han nok for den her:


lidt stemningsbilleder fra dagens workshop hvor der ihvertfald var 200 deltagere, og indefra det smukke tempel som er frelsens hærs hovedkontor.





When I feel the spirit moving
moving in my soul
I want to let go, let you take control
and lift me up, that is why I'm singing

Let me fly, way up high
let me soar
on wings like the eagle
on your holy spirit

Blessings to bloglandet

onsdag den 28. september 2011

gennem generationer

Her til aften så jeg, med et halvt øje, Huset på Christianshavn. Plottet var at Olsen vist skulle skrive en sang så hele afsnittet handlede om at rime og poesi.
Jeg har ikke undersøgt nærmere hvornår afsnittet er fra, men studsede aligevel over deres tøj, deres artikulation og ordvalget...spidse bryster blandt andet... og tænkte at der var en meget afslappet tone som stod i skarp kontrast til rammerne. Men alle generationer har vel rammerne med fra den foregående generation, og tankerne og ordene i den næste generation. Der er vel også derfor der ka være svært at indkapsle essensen af en enkelt generation, for den vil altid være præget af den foregående, altid på vej et sted hen og produktet af en generation vil først være målbart i den næste...

fredag den 7. januar 2011

jeg leger voksen

Her er lidt strøtanker fra igår:
Om lidt starter endnu en omgang i trædemøllen, for barslen er ved vejs ende og mandag starter jeg igen på job, og så da lige ovenikøbet kl 6.30..meget ukristeligt tidspumkt. Nu havde jeg ellerd lige vænnet mig til at være hjemmegående husmor, specielt efter troldeungen er startet i vuggestue og jeg midt på dagen pludselig har hele to frie hænder!
Idag har jeg så afleveret ham til vuggestuens big momma, jeg har sagt god morgen til alle de forældre jeg mødte på vej ud, som voksne mennesker nu gør og jeg har ryddet op i vores hjem, og betalt de sidste regninger, som voksne mennesker nu gør... med to gange Bob ( Marley og Dylan) trodsede jeg vejr og vind og tog toget til næstved...for det er 8 måneder siden jeg sidst har været alene med mig selv og der går nok længe inden jeg får den chance igen.
Det kreative lager er blevet fyldt op med gode sager og på vejen så jeg 3 drenge som gik en klasse over mig i folkeskolen. Den ene i storcentrets cafeteria med en meget hurtigt spansk talende kvinde og 3 børn. Den anden som havde været en af de mest eftertragtede dengang, stod nu midt i BR og så helt fortabt ud. Den tredje som dengang var ham med konstant fedtet hår man ik ku lade være med at ha lidt ondt af, gik nu rundt med sin kone og lille barn. Jeg så dem og tænkte at de var blevet gamle, tænkte at det er forunderligt at alting hele tiden ændrer sig og at intet nogensinde står stillle, og på at jeg var blevet voksen uden at ha lagt mærke til det.

Hjem til troldeungen og hans far igen og krybe ned under dynerne og putte på en kold vinterdag, og nyde at man er blevet gammel og har folk man holder af.

mandag den 3. januar 2011

there's a first for everything

Januar...jul og nytår er vel overståede
( mere om det på et andet tidspunkt når mit redigeringsprogram fungerer igen)
forude venter en hel masse nyt.
Idag var troldeungens første dag i vuggestuen.
 Han har også fået sin første tand, og juleaften kom han fremad for første gang.
Min barsel er snart slut og starter på nyt job om en uge.
Og idag var første gang i laaaang tid mig og troldefar var tidligt oppe for at følge med den lille i vuggestue:
Troldeungen var desuden eksemplarisk på sin første dag, selvom en af ungerne skreg og en anden kastede op. Selv da en tredje unge tog legetøj ud af hånden på ham, sagde han ikke et ord, men ormede bare efter ham hver gang han flyttede sig og havde stift blikket rettet mod målet (en plastik hammer).

lørdag den 18. december 2010

Juleblues

Hvis dit liv er fyldt med enhjørninger der tisser regnbuer og solen altid skinner fra en skyfri himmel, og hvis dit barn er så mild som ostehaps og har sovet igennem siden det var 3 måneder, skal du holde op med at læse heromkring, for jeg skal lige til at brokke mig og afgive galde.

åh hillemænd, den sidste smule julelyst har forladt mit bryst... først en regning på 16000 for forbrugsafgifter og så en på 9000 til SEAS...fandt så efterfølgende ud af at jeg kun sku betale halvdelen af de 16000, men selvom jeg snakkede med dem for at sikre mig de afmeldte den på bs så skete dette IKKE! Jeg bliver forsikret om at de snarest muligt betaler dem tilbage, men ja goddag-mand-økseskaft, der er jo intet der fungerer i det danske land så tæt på jul...SUK! Sjovt at alle årsopgørelser skal ligge i december, hvorfor kunne man ikke udskyde dem en måned..mener januar er man jo forberedt på er en sur måned, men december er jo hjerternes fest og sådan??
Hvor kunne det være fantastiskt hvis det var ligesom en amerikansk julefilm, hvor alt løser sig juleaften og alle, selv dem der ingen penge har får masser af gaver.Nu er jeg 30 og så er det vel også på tide jeg holder op med at tro på julemirakler. (får accosiationer til dengang jeg var 10 og min fætter fortalte mig at julemanden ikke fandtes!! oh!-ve)
Men det går jo nok siger Troldefar så, og jo det gør det da, pengene har vi da til at betale de regninger, selvom det ikke li er det sjoveste her op til jul.

Det der gør at det lige var prikken over i'et, var egentlig at julehumøret ikke har været så højt i forvejen. Jeg troede i min naivitet at denne jul ville jeg have tid til hygge og komsammner da jeg jo er på barsel, men det tætteste jeg er kommet på glögg og juletræsfester er en tysk importeret æble/kanel snaps og rasmus klump på torvet.
Det kan godt være jeg har tid, men det har alle andre ikke, og det er bare ikke særlig sjovt når man selv skal trille 58 havregrynskugler og man slæber jo heller ik ligge troldeungen ud i barnevognen når sneen når til midt på låret.
Når jeg så overrumples af negativitet og knækken ikke engang vil stivne udenfor i snedynerne, så er det jo at Moses må komme til bjerget (!eller omvendt?eler var det Josef ? :)) så jeg laver nissegave til naboens børn, julesok til troldeungen i super best, hjemmelaver alle julegaverne (ikke fordi jeg er total overskudsagtig husmor, men se massive regninger først i indlægget), brænder mine egne mandler (altså ikke dem der sidder fast!) og pynter og pusler med min lille unge, for selv om det kun er os der juler er det vel også nok i sig selv :)

her har han fået øje på havregrynskuglerne, bemærk bordets nye farve..

og så fortærrer han sin første lussekat (luciabrød)

mandag den 15. november 2010

Absolut ikke særlig meget kreativt

Ikke meget kreativt er det blevet til i sidste uge, og det der er blevet kreeret skal gives til julegaver, så det kan man ikke prale ad endnu..
Den foregangne uge har dog ikke været kedelig.
Torsdag besøgte vi troldeungens vuggestue, han syntes det var mægtigt med alle de store drenge...mor og far syntes det var lige voldsomt nok...men heldigvis er der et par måneder til han ska starte.
Fredag stod den på babymassage i mødregruppen, det syntes troldeungen også var mægtigt. Aften og nat passede troldefar ungen, for mor her skulle i byen for første gang i laaaang tid.
Fredag var også den dag troldeungen blev et halvt år...tiden går så stærkt! syntes det var igår denne lille klump lå ved siden af mig ogt vi begge kæmpede for ikke at falde i søvn..
og så lige pludselig sidder han selv og snakker med og griner med...

Dette billede er taget sidste uge da jeg skulle prøve min nye mobil.

Jeg tog vel 10 billeder hvor han lukkede det ene øje på dem alle sammen..ligner lidt klokkeren fra notre dame :)

I nat har vi så ikke lukket et øje for lille trolden er blevet forkølet, og det er ikke let at trække vejret når man sover med sut og næsen er stoppet til... så vi sender mariehøner til vejrs og håber på godt vejr.

søndag den 31. oktober 2010

Undtagelsestilstand

Som første gangs småbarn-familie ligner vores hjem ofte en krigszone, og venner og familie har erklæret os i undtagelsestilstand.
Det er pudsigt fordi før, hvis mit hjem så sådan her ud, så ville udefrakommende mene jeg var en sjuskedorthe, men nu, selvom det er svigermor der kommer forbi, så bærer man over med os fordi der er et 70 cm'ers menneske der er flyttet ind...og han ka knap nok sidde, så det er ik ham der roder.
Overskud til de store armbevægelser er der heller ik meget af, før ville det hedder sig man var doven, nu er vi bare forældre..pudsigt at intet forandres men alt ændrer sig aligevel, og heldigvis for det.

mandag den 11. oktober 2010

"nej, han er hjemmelavet"

Svarede jeg en kvinde i svømmehallen som spurgte om min nougatfarvede unge på 5 måneder var adopteret. Men hvor sku' hun også vide det fra,
de eneste fællestræk vi har er de ekstremt lange fingre og tæer, og det er jo sjældent dem der bliver nærstuderet.
Så jeg må nok vænne mig til tanken om at være (den stolte) mor til en (vidunderlig) dreng som ikke lige ser ud som mig.

Kom til at tænke på historier om bortbytninger vi fik fortalt da vi var små.
De handlede om troldemødre der byttede menneskebørnene ud med deres egne troldeunger...måske er det sådan een jeg har fået mig ? Det ville også være helt i orden, for troldeunger er da de dejligste! Hvem vil have pæne børn i matrostøj, når man kan få troldeunger med mudder helt op til knæene. 
Faktisk syntes jeg det ville være helt og aldeles fantastiskt at være den stolte troldemor for en hel flok uvorne troldeunger.



" När trollmor har lagt sina elva små troll
   och bundit fast dem i svansen.
   Då sjunger hon sakta för elva små trollen
   de vackraste ord hon känner
   Ho aj, aj ,aj ,aj buff
   Ho aj, aj, aj, aj buff
   Ho aj, aj, aj, aj, buff, buff
   Ho aj, aj, aj, aj buff "