Viser opslag med etiketten barn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barn. Vis alle opslag

torsdag den 16. februar 2012

Fyld den tønde med slik, tak!

Er simpelthen ikke til at skyde igennem idag, for troldeungen har været til tøndeslagning
og vandt en kæmpe pose slik for bedste udklædning!
han var klædt ud som den mindste af krigere,
Link fra spillet Zelda og hele kostumet var hjemmelavet se'følig :)


Troldefaren og mig syntes også det var ret underholdende, selvom vi var ved at fryse tæerne af.
De voksne fik også lov til at slå til deres egen tønde og her blev jeg kattedronning, selvom det ikke var mig der slog det sidste bræt ned, men sponsorgaven hertil var beregnet en kvinde, så ham der slog det ned gav gaven og den fornemmelige titel til mig :)

Mange steder idag er det sådan at der er sundt slik ( se frugt og tørre rosiner) i tønden og så skal man samtidig fordele det ligeligt mellem deltagerne, fis i en hornlygte, siger jeg bare.
Tønden skal være proppet med slik
til bristepunktet og ungerne skal kaste sig
over indholdet så snart bunden ryger.
Og det gjorde de her og det var fantastisk fornøjeligt!
Det bedste var alle de seje teenagedrenge og piger som kom med slik til troldeungen og spurgte om han ville ha noget...for unger kan sku da godt finde ud af at deles selv om de ikke skal!.
Troen på menneskeheden er genoprettet!

onsdag den 11. januar 2012

Lock over

( psssst! jeg tør godt lave lommer nu)

Når jeg ikke arbejder i disse dage så hygger jeg med troldeungen og faren, for det har han lært at sige...hygge...faktisk skriger han det når han ikke vil sove, nok i håb om at jeg overgiver mig og slæber ham ind i stuen. Hygge for ham indebærer at vi sidder i sofaen med det grønne tæppe helt op om ørene, helst om morgenen og drikker kakao...det har han også lært at sige...kakao, og det siger han hver gang jeg åbner køkkenskabet og han ser O'boy på øverste hylde.

Når unge er lagt til ro så sysler jeg. Mest med dette prægtige væsen som troldefar gav mig i julegave ( say whaaaat! - han fik sine penge fra fagforening og div en uge før jul!):
aldrig før har mine sømme været så pæne og når man først finder ud af trådsystemet er det ikke så vanskeligt, se bare her:






tirsdag den 1. november 2011

for 50 øre blandet, tak

troldeungen ser rigtig fin ud i vest den her er måske til juleoutfittet

og så manglede han varme til benene, så 4 af mine bluser har måttet lade livet og er blevet til leggins.

mandag den 31. oktober 2011

GLÆDELIG JUL!

tiden går overraskende stærkt...


Jeg glæder mig så meget til at holde jul med mine drenge i år, så jeg har allerede taget hul på hyggerierne ( ville ha gjort det for en måned siden men måtte beherske mig)
så troldeungen bliver før den 1. november stopfodret med havregrynskugler og fik lov til at spise så mange at han til sidst bare gerne ville lægge dem i glaset istedet :)

Glæder mig så meget til at opleve julen gennem hans øjne, den er meget mere magisk set med et barns perspektiv .....

GLÆDELIG JUL!!!!!

søndag den 16. oktober 2011

Spisetid!

Jeg har fået en ny kogebog til samlingen, ikke fordi jeg mangler kogebøger...
men den her er helt speciel af to grunde:
1) det er nem mad til vuggestue og børnehavebarnet
2) min kusine er en af kokkene bag, og jeg syntes hun er meget dygtig


farverige illustrationer og fra jord til bord beskrivelser



Troldeungen har idag "hjulpet" ( red. smagt på det hele) mig med disse to retter fra bogen

frugtstænger til eftermiddagssnacken

og kylling i karry (den prøvesmagte troldefar også flere gange:)

Bogen er udarbejdet af firmaet Foodsource 
som leverer mad til ca. 2.000 børnehave og vuggestuebørn i Storkøbenhavn
og der er også halal og vegetarretter.

mandag den 3. oktober 2011

Modelervokseksperter søges

fandt dette lege kasseapperat i genbrugen til 15,-, det mangler dog en lille ramme til bonen som den her,
men ud over det er det helt intakt og siger atadig bip-lyde.


fandt også en pose med modelervoks figurer og skabeloner ( der var dobbelt så meget som på dette foto) til 35,-.
Vi købte noget billig modelervoks i kvickley, men troldeungen er vist lige lidt for lille til det endnu...han ville hellere spise det ( men han har så også en ide om at HAMA perler skal i øret????)

Jeg kan ikke helt greje hvad de to klipsemaskine agtige genstande øverst i højre hjørne er til, ved du?

onsdag den 22. juni 2011

stille sommervind..

blæser ind ad min dør og langsomt er dagene blevet lysere. Det betyder mere tid ude og knap så meget inde foran den bærbare.
I denne tid øver den lille troldefamilie her sig på en masse nye ting.
Troldefar øver sig på at blive voksen og alvorlig, og han skriver ansøgninger og mødes med alvorlige mennesker ( når han altså ikke er i vuggestuen og har en unge hængende i hvert ben)
Troldemor her øver sig i tålmodighed, tilstedeværelse og zumba.
og lille Olle-Bolle...det passer ikke at han siger ingenting for han øver sig ihærdigt i at snakke, og hver gang der er en samtale synted han at han skal ta del i den :)
det her øver Olle-Bolle sig også i:

søndag den 29. maj 2011

Babysteps

Midt i maj blev troldeungen et helt år..... tiden forsvinder godt nok hurtigt når man får barn
( gid jeg kunne sige det samme om kiloene, men nej, de forsvinder knap så hurtigt :))
Troldeungen syntes det var fantastiskt at ha fødselsdag, ikke pga gaverne eller kagen
( selvom den var flot og smagte fantastisk!) men pga alles øjne var rettet på ham,
og i året der er gået er han blevet noget af en linselus.
Her følger så lidt billedspam:

"hej tingest"



"blinkende øre, det kører!" ( hjernevasket af disney playhouse, tjeck!)

og så skete det lige idag at han rejste sig op helt uden hjælp og satte den ene fod foran den anden, at gå kan man vel knap kalde det, men klappe gjorde jeg aligevel da han insisterede. Er så stolt :)
hver gang han kan noget nyt synger jeg den her sang:
"Se hva jeg kan,
se hva jeg kan,
 kom nu og se det alle mand,
jeg ka nemlig ........ nu,
det plejer jeg ellers aldrig at ku"

Kender i den?

mandag den 16. maj 2011

Ud under åben himmel

For et par uger siden var vi i Knuthenborg som er en kæmpe dyrepark der bestemt er et besøg værd.
 De har zebra, giraf, gnuer, masser af fugle og
deres hovedatrektioner er et tiger og et ulve bur man kan køre rundt i med bilen.
Fordi man kører rundt i bil kommer man meget tæt på dyrene,
 b.la. kan man stå ud af bilen og klappe en kamel.
Hos aberne kører man rundt i vogne hvor de hopper op og så kan man fodre dem.
 Fantastisk sted for børn.
Troldeungen kunne rigtig godt lide gederne, selv om de var lidt farlige:
Troldefar var ikke så tryg ved situationen først

Troldeungen fik taget mod til sig..

og så syntes han selv han var en fandens karl efterfølgende :)


Her er det troldeungens første møde med en giraf,
da de er kommet lidt på afstand tør han godt råbe ad dem.