søndag den 31. oktober 2010

Monster mash

på det sidste har hæklerierne taget overhånd, her er de seneste to færdige projekter, Monstrumerne:


en-times-flagermus-kostume

Troldeungen og jeg blev inviteret til halloweenfest, så jeg fandt på denne hurtige kostume:

een styks lidt for lille body, tegn omridset på det sorte stof x2

tegn vinger i fri hånd

bodyen var for lille så klippede det nederste af
så syr man rundt i kanten og vender den om
til sidst syede jeg lidt effekter på, bare nogle sting fra midten og ud til alle spidserne
vingerne er riet på bodyen/blusen med et sting i nakken og et sting i starten at hvert ærme, så er stingene også lige til at klippe op, hvis man vil bruge bodyen igen

og så har man en lille vampyr

Undtagelsestilstand

Som første gangs småbarn-familie ligner vores hjem ofte en krigszone, og venner og familie har erklæret os i undtagelsestilstand.
Det er pudsigt fordi før, hvis mit hjem så sådan her ud, så ville udefrakommende mene jeg var en sjuskedorthe, men nu, selvom det er svigermor der kommer forbi, så bærer man over med os fordi der er et 70 cm'ers menneske der er flyttet ind...og han ka knap nok sidde, så det er ik ham der roder.
Overskud til de store armbevægelser er der heller ik meget af, før ville det hedder sig man var doven, nu er vi bare forældre..pudsigt at intet forandres men alt ændrer sig aligevel, og heldigvis for det.

mandag den 25. oktober 2010

Suppedasen

Heksemutter lod en tudse
riste som en ren karudse
Rimme-rum, rimme-rum
røg i ringe um um um

Turelure lo af lykke
for hun fik et rumpestykke
Rimme-rum, rimme-rum
røg i ringe um um um
Trolderolle græd af harme
han fik kun de rådne tarme
Rimme-rum, rimme-rum
røg i ringe um um um

Tokkenokke kom for silde
han fik lamperøg ved gilde
Rimme-rum, rimme-rum
røg i ringe um um um


Kom i tanke om denne børnesang, for har stået ved suppegryden en del af efterårsferien som en vaskeægte heksemutter.
Først var det hyldebærsuppen som Troldeungen var glad for.
Mumsfilibaba! smækfyldt med c-vitaminer.
Derefter oksekødssuppe, helt fra bunden af med hjemmelavede melboller. Melbolledejen er i sig selv meget simpel og billig, men det at koge dem er en kunst i sig selv.. og en bollesprøjte aner jeg ik hvad er,
men to teskeer er også fint.

Melboller
Den stammer fra Helga Bielefeldts udgave af Frøken Jensens Kogebog (1936)

125 g smør125 g hvedemel ( jeg brugte nok dobbelt så meget!)2,5 dl vand (eller suppe fra et stykke kogt oksekød)3-4 æg1 tsk salt
 
Bollesprøjte
En mellemstor
skål med koldt vand
En hulske
En sigte
En almindelig kniv
To mellemsBollesprøjte
Grydeske
Spiseske

 

Kom de 2,5 dl vand i kogekedlen og tænd.
Smelt smørret langsomt i gryden, tilsæt mel og bag det sammen.
Præcis som om du skulle til at lave en almindelig hvid sovs.Spæd med det kogende vand, lidt ad gangen.Få det til at hænge sammen i en blank og elastisk klump.Tag gryden af pladen og lad den stå lidt for at køle af.

Imens fylder du vand og lidt salt i en anden gryde og sætter det til kogning.Mens vandet varmes op til kogepunktet rører du æggene i meldejen. Et ad gangen.
Til den er fast og blank.Tilsæt salt.Rør godt så det bliver en blank og jævn dej.
Når vandet koger fylder du dej i bollesprøjten og putter stemplet i.Og nu er det en fordel hvis du har set hvordan man gør – ellers må du prøve dig frem.Hold bollesprøjten ind over kanten af gryden.
Dejen skal presses langsomt og jævnt ud af sprøjten og hver gang der er ca.  2 cm ude
skærer du pølsen af med kniven.

Efter at bollerne er faldet ned i gryden må de kun koge blidt ganske få øjeblikke.Så fisker du dem op med en hulske, dypper dem kort i skålen med koldt vand
og nu kan de dryppe af i en sigte eller på en tallerken indtil de skal bruges.
Du kan sagtens lave bollerne dagen før de skal bruges!Ligesom de færdigfrosne så skal de varmes forsigtigt i suppen,
helt til sidst, så de ikke flyder ud.

I kartoffelferien nåede jeg også at sy lidt, samt lave fan-trøje til troldeungen så han kan støtte mors gospelkor :)



Så prøvede jeg kræfter med et giraf-tøjdyrs-samlesæt, som så meget ligetil udadtil, men som aligevel krævede et par hjerneceller.. så lad mig præsentere..Ta-da-da-da!...Giraffen Gumle..som Troldeungen først får lov til at lege med når han fylder 15 så jeg er sikker på han ikke sluger nogle smådele jeg ikke har syet ordentligt fast..



Giraffen Gumle
Giraffen Gumle gik en tur
på Afrikas savanne
Der mødte den et næsehorn
der ville danse vals
Men stakkels Gumle græd,
og fik en rynke i sin pande
For han ku' ikke danse med sin meget lange hals

Giraffen Gumle gik en tur
på Afrikas savanne
Han græd og græd
fordi han ikke kunne danse vals
Så mødte han en hungiraf
som kyssede hans pande
Og sagde pyt!, for jeg vil meget hellere ville flette hals

Et lille udsnit af ugens projekter og afslutningsvis et billede af en troldeunge
fuld af c-vitaminer, som ligner noget der er klædt ud til halloween.



fredag den 15. oktober 2010

Strømpebuks af gammel t-shirt

Jeg er ikke meget for strømpebukser i uld for syntes de kradser og det vil jeg dog ikke byde troldeungen. Alm tynde strømpebukser koster alligevel et par kroner, så fandt inspiration her til at sy selv.
Her er det troldefars maler t-shirt der måtte lade livet.

1. Klip og trim mønster x 4 ( fandt et mønster på linket ovenfor, men det var til 3-6 måneders baby og lidt for småt, så har måtte lave mit eget)
2. Sy sammen på det korte for og bagstykke ( min maskine ka ikke overlock eller hva det hedder, men var doven så både zigzaggede og syede på een gang)

 3. Sy sammen i side og fod, her er de vendt på vrangen med diverse malerpletter.
4. Til sidst bukes om og sys løbegang til elastik

5. Jeg er meget anti-mærketøj, men t-shirten havde dette mærke som jeg syede på røven for sjov og genbrugs skyld.

                               ..og troldeungen klarede opvasken imens.

onsdag den 13. oktober 2010

det sidste projekt og dagens forsyninger

Er i fuld gang med projekt ballonbukser og måtte en tur til Næstved efter nye forsyninger. Troldefar vil også gerne ha et par ballonbukser, så næste projekt bliver et far-søn sæt. Ville gerne vise et billed af troldeungens nyeste hjemmelavede ballonbukser og dertilhørende savlesmæk, meeen troldeungen valgte at overgylpe det lige inden jeg nåede at ta et billede...kan dog varmt anbefale foret isoli til savlesmækker da det suger fantastisk :)
Her er dagens fund så fra Stof 2000 og Søstrene Grene:

for det meste ska det bruges til bukser og natbukser, men der blir dog også til elefanthuer, savlesmække og må forsøge at lave en bluse til den lille. Det vældig fine pingvin stof ( som troldefar fik lov at vælge, og nok mest valgte i protest over at bo i et turkist/lysegrønt helvede) skal blive til ammepudebetræk med sort bagside.
Så var der også lige det her sengetøj lavet af billigt stof fra Ikea:

Fantastiske farver!

Efter en lang tur ude og shoppe med mor og besøg hos morfar og moster var troldeungen kørt træt.

Så han krammede kaninen hele vejen hjem til roe-øen.

mandag den 11. oktober 2010

"nej, han er hjemmelavet"

Svarede jeg en kvinde i svømmehallen som spurgte om min nougatfarvede unge på 5 måneder var adopteret. Men hvor sku' hun også vide det fra,
de eneste fællestræk vi har er de ekstremt lange fingre og tæer, og det er jo sjældent dem der bliver nærstuderet.
Så jeg må nok vænne mig til tanken om at være (den stolte) mor til en (vidunderlig) dreng som ikke lige ser ud som mig.

Kom til at tænke på historier om bortbytninger vi fik fortalt da vi var små.
De handlede om troldemødre der byttede menneskebørnene ud med deres egne troldeunger...måske er det sådan een jeg har fået mig ? Det ville også være helt i orden, for troldeunger er da de dejligste! Hvem vil have pæne børn i matrostøj, når man kan få troldeunger med mudder helt op til knæene. 
Faktisk syntes jeg det ville være helt og aldeles fantastiskt at være den stolte troldemor for en hel flok uvorne troldeunger.



" När trollmor har lagt sina elva små troll
   och bundit fast dem i svansen.
   Då sjunger hon sakta för elva små trollen
   de vackraste ord hon känner
   Ho aj, aj ,aj ,aj buff
   Ho aj, aj, aj, aj buff
   Ho aj, aj, aj, aj, buff, buff
   Ho aj, aj, aj, aj buff "