mandag den 11. oktober 2010

"nej, han er hjemmelavet"

Svarede jeg en kvinde i svømmehallen som spurgte om min nougatfarvede unge på 5 måneder var adopteret. Men hvor sku' hun også vide det fra,
de eneste fællestræk vi har er de ekstremt lange fingre og tæer, og det er jo sjældent dem der bliver nærstuderet.
Så jeg må nok vænne mig til tanken om at være (den stolte) mor til en (vidunderlig) dreng som ikke lige ser ud som mig.

Kom til at tænke på historier om bortbytninger vi fik fortalt da vi var små.
De handlede om troldemødre der byttede menneskebørnene ud med deres egne troldeunger...måske er det sådan een jeg har fået mig ? Det ville også være helt i orden, for troldeunger er da de dejligste! Hvem vil have pæne børn i matrostøj, når man kan få troldeunger med mudder helt op til knæene. 
Faktisk syntes jeg det ville være helt og aldeles fantastiskt at være den stolte troldemor for en hel flok uvorne troldeunger.



" När trollmor har lagt sina elva små troll
   och bundit fast dem i svansen.
   Då sjunger hon sakta för elva små trollen
   de vackraste ord hon känner
   Ho aj, aj ,aj ,aj buff
   Ho aj, aj, aj, aj buff
   Ho aj, aj, aj, aj, buff, buff
   Ho aj, aj, aj, aj buff "

Ingen kommentarer: