Her til aften så jeg, med et halvt øje, Huset på Christianshavn. Plottet var at Olsen vist skulle skrive en sang så hele afsnittet handlede om at rime og poesi.
Jeg har ikke undersøgt nærmere hvornår afsnittet er fra, men studsede aligevel over deres tøj, deres artikulation og ordvalget...spidse bryster blandt andet... og tænkte at der var en meget afslappet tone som stod i skarp kontrast til rammerne. Men alle generationer har vel rammerne med fra den foregående generation, og tankerne og ordene i den næste generation. Der er vel også derfor der ka være svært at indkapsle essensen af en enkelt generation, for den vil altid være præget af den foregående, altid på vej et sted hen og produktet af en generation vil først være målbart i den næste...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar